mandag den 22. februar 2016

Uge 5

I starten af uge 5 (Mandag og tirsdag) var jeg syg og lavede ikke noget for GF. Jeg fulgte dog op på en email fra Web2Media, da de har afventet svar. Så skulle såmænd bare videresende en mail og svare.
Det som Web2Media ønsker er adgang til Facebook Business, og det samme skal jeg. Jeg har forsøgt at få et overblik over hvordan koden skal indsættes, men da GF har en til at styre disse ting, vil jeg hellere lade disse ting overgå til Decato (Udvikleren), så jeg ikke får skrevet noget forkert.
Ligeså snart det er på plads skal vi have udført dynamiske produkt annoncer, hvor jeg skal udarbejde noget grafisk materiale. Jeg har derfor kontaktet Decato med dette, og de vil forsøge at opsætte det. (De var på vinterferie i sidste uge.)
Vi har, med henblik på content, fået udviklet en GF Ordbog som vi kalder GrejPedia. Denne skal være med til at give folk et godt overblik over alle de forskellige begreber der er inden for både militær og outdoor verden. Denne har jeg, med min kode erfaring, opsat og også skrevet tekst til. Siden skal dog også være med til at stoppe mange telefonopkald om det samme, men er også rigtig god i SEO henseende.
Vi har også fulgt op på noget af det vi lavede i Uge 1, med henblik på gode og dårlige ting på siden. Her har vi fjernet en hel side helt, fordi der kun var meget lidt tekst og den kunne sagtens passe under en anden.
Denne er dog ikke blevet uploadet endnu, da både Kristian og Casper ønsker at læse den igennem.
Hos GF har de også ytret ønske om at få lavet nogle flere og bedre billeder til deres showroom. En kollega herfra har et kamera og blitz vi har brugt til dette, så jeg brugte også den sidste times tid i fredags på at få de rigtige billeder taget.
Endnu en uge er gået hos GF og det har endnu vist sig at være lærerigt. Vi fik opsat en kampagne i fredags der har løbet i weekenden på grund af de har rundet 30.000 likes på facebook, hvor at vi også kan ”høste frugterne” af dette om mandagen.

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen i analytics for at se om folk benytter de sider vi har oprettet, og der ser ud til at være en del aktivitet på dem, selv om de lige er blevet oprettet. Ydermere har jeg styrket min egen kunnen i Illustrator, som jeg faktisk har savnet lidt fra uddannelsen og det er som altid et super godt program og fantastisk at arbejde med. 

søndag den 14. februar 2016

Uge 4

Min 4. uge startede ude med at gøre de sidste ting færdige, der hang fra sidste uge. Det var nogle små-ting, men blandt andet noget kode skulle sættes på nogle links, så folk ikke forlader siden, men i stedet åbner linket i nye faneblade.

GF har i lang tid haft en menu-punkt der beskriver deres prisgaranti. Har foreslået dem at få alle deres USP’er (Unique Selling Points) skrevet ned på en side, så man kan læse lidt om det hele, i stedet for de bare er tilgængelig i headeren, uden forklaring. Dette har vi samlet under et menupunkt der hedder Fordele. Her kan man se alle de forskellige USP’er og mere til, bla. Hvordan forsendelsen er, mm. Siden har jeg oprettet i simpel html og ligger nu online.

I løbet af den første uge, klikkede jeg rundt på siden og faldt over flere forskellige termer, som stod på siden til produkter, men der var ingen forklaring. Har foreslået dem at lave en form for ordbog eller leksikon, så man kan få tilstrækkelig viden om produktet inden man køber det. Der er tale om nogle halv-dyre produkter, så før man bruger 3000,- på en jakke, vil man gerne vide om de fordele der er, ved at købe netop denne. Jeg er i gang med at samle information til dette leksikon og der bliver løbende sat ting ind på, som skal forklares. Det er en større opgave, men GF er med på sidelinjen, hvis jeg ikke kan finde information om et produkt.

Jeg har udarbejdet grafisk materiale som skal bruges når deres side når 30.000 følgerer på Facebook. Denne ligger klar, vi skal bare finde ud af hvornår den skal sendes ud.

I fredags, holdte jeg et telefonmøde med Web2Media omkring Facebook Business. Om hvordan det helt præcist virker, og hvad man er i stand til at gøre med det. Vi har fået udformet en arbejdsplan for det, så det skulle være til at gå i gang med. GF ønsker at jeg bliver frontløberen for dette i firmaet, hvilket jeg selv er meget glad for.



Uge 4 forløb således og jeg fik indsigt i Facebook Business og igen benyttet mig af grafiske hjælpemidler til udformningen af en kortere kampagne, herunder Illustrator og Photoshop. Jeg har fået øjene op for hvilken portal Facebook egentligt er, i forhold til at sende reklamer ud, som er målrettet og glæder mig til at komme i gang med at arbejde med dette.

søndag den 7. februar 2016

Uge 3

Uge 3 startede ud med at følge op på de nye kategorier GrejFreak har tilføjet. Dertil har vi fået skrevet en passende SEO-tekst og lavet intern linkbuilding i hovedoversigterne på siden. Jeg fik også en opgave med at lave noget billedarbejde, for deres sponsorater, således det står lidt bedre på siden, i forhold til hvad det gjorde før. Det er nu mere overskueligt.
Efterfølgende fortalt Casper mig om de kører et tilbud ugen ud. Jeg gik derfor i gang med at udarbejde et billede til kampagnen, i Photoshop. Det fik vi udsendt på Facebook og efterfølgende også som et nyhedsbrev. Vi har efterfølgende holdt øje med hvordan folk interagerer på Facebook med den post, vi har udsendt.
Til billedet har jeg benyttet mig af Adobe Illustrator og Photoshop.
Billedet kan ses her;


Senere på ugen gik vi i krig med en Cost-Benefit Analyse på de forskellige medier, herunder Google organisk, adwords, dba, facebook og selve nyhedsbrevet.

Efter dette var overstået gik vi i kast med at gennemgå alle forhandlere som GrejFreak sammenarbejder med, for at så om vi kan etablere linkbuilding fra sider med meget autoritet.
Sidst på ugen kiggede vi på at få alle brands synlige på siden, i og med de har en slider der præsenterer dem alle.


I uge 3 har jeg igen arbejdet meget selvstændigt. Kristian havde et excel dokument klar, således at de forskellige poster bare skulle plottes ind, hvilket gjorde det meget overskueligt. 
Jeg anvendte Google Analytics til at finde de forskellige poster. Det gav mig et enormt stort udbytte, i forhold til at få kenskab til virksomhedens økonomi, men samtidigt også få en forståelse for hvor trafikken kommer fra og hvor meget der kommer uden man har postet penge i det. 
Alt i alt en meget indsigtsfuld opgave.

Jeg har benyttet mig af Photoshop for at opdatere de forskellige logoer, og sørge for at de ser ens ud, således en kunde ikke vil studse over et andet udseende.
I henhold til studiet, har jeg også kigget på hvilke steder vi kan linkbuilde fra. 
Det er en lidt større opgave, så jeg blev ikke færdig med denne. Til gengæld har jeg fået et overblik over de forskellige sider som GrejFreak arbejder sammen med. 
Med kenskab til interaktion, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan, har jeg også fundet de steder, hvor vi vil være i stand til at linkbuilde.


I næste uge (Uge 4) ønsker GrejFreak at vi skal arbejde med Facebook Business sammen med Web2Media, som jeg skal være forløber for. Ydermere har vi talt kort om noget som Web2Media selv har udviklet, som jeg også skal benytte mig af. Mere info følger. 

tirsdag den 2. februar 2016

Uge 2

Mandag mødte jeg ind kl. 09 og snakkede kort med Casper. Han fortalte de gerne vil have en oversigt over linkbuilding, som også er en vigtig del i forhold til SEO. 
Jeg indsamlede de nødvendige, relevante informationer og kiggede på deres konkurrenter som eventyrsport, spejdersport og seuf.dk. Jeg brugte MozBar til at se på sidens autoritet og domænets. 
Al den nødvendige information fik jeg samlet i en powerpoint præsentation, som jeg skulle præsentere om tirsdagen. Efter præsentationen snakkede vi kort om hvad de allerede gør, hvad deres konkurrenter gør og hvordan de  kan komme nogle af tingene til livs. 

PowerPoint: 


Efterfølgende fulgte jeg selv op på et super godt værktøj til at overvåge ord online, nemlig Google Alerts. Jeg forsøgte mig også med Mention.com, som er virkelig godt, men der desværre koster 99$ per måned, for grejfreak betyder det ikke så meget at opdateringerne kører i real-time, bare at de kommer. 


Jeg blev bedt om jeg kunne gøre oversigten af deres brands lettere tilgængelig. Dvs. tilføje dem der mangler og sørge for at det ser pænt ud. Herefter gik jeg i gang med SEO igen, for at sikre siderne kan findes ved en google søgning. 
Her brugte jeg meget tid på Googles adwords endnu engang. 

Endnu engang dykkede jeg dybere ned i SEO end hvad jeg før har beskæftiget mig med, og fået endnu mere viden omkring dette. Viden jeg kan bruge i praksis. 
Ydermere kunne jeg lære fra mig og som jeg i mine læringsmål har skrevet, være eksperten på området. Jo mere tid jeg har brugt på selve backend funktionen og de forskellige programmer, har jeg fået en hel unik viden i forhold til det økonomiske aspekt i egen virksomhed. Men også hvad det egentligt koster, bare at være tilstede på diverse platforme. 
Jeg kan også se på folkene der arbejder der, at af og til må der løbes hurtigt, men det ved de godt og tager det med et smil. 

Uge 1

Den første uge startede ud med jeg mødte ind Mandag kl. 08.
Jeg snakkede først med Kristian, som lige kort viste mig nogle af deres systemer. Da Casper ankom fortalte han at de ønskede jeg ville give noget feedback på deres side. Jeg kunne se der senere på ugen lå noget SEO, og i stedet for at gå siden igennem og kigge forbi SEO, spurgte jeg om vi ikke kunne tage det ud i ét væk. Det kunne vi sagtens.
Om onsdagen lavede jeg en kort præsentation over hjemmesiden og fortalte ejerne, de punkter jeg havde bidt mig mærke i. Virksomheden var umiddelbart glade for præsentationen og vi fik snakket om nogle vigtige punkter. Efterfølgende bad de mig om at sende dem en e-mail med alle de punkter jeg havde snakket om.
De har haft nogle SEO tekster til kategorier, som ikke er blevet skrevet. Det bad de mig om. Det var overstået omkring fredag, kl 17, der havde jeg dem alle klar. Det var en anelse svært at skrive om da jeg ingen kenskab har til alle produkterne på forhånd, med med en smule snilde og søgning på internettet viste det sig ikke at være noget problem, bare tidskrævende.

Indtil videre har jeg kort arbejdet meget kort med Hey Loyalty (Nyhedsbrev), AdWords, deres egen backend funktion til hjemmesiden og brugt søgeord idégenerering via AdWords.

I min første uge hos GrejFreak.dk brugte jeg mere eller mindre alle mine værktøjer fra Multimediedesignuddannelsen. Jeg tjekkede hele deres side igennem og kom med nogle relevante gode ting og andre ting hvor der er plads til forbedring. 
Det var især AIDAE modellen jeg benyttede mig af, men også i et stort omfang, ønsket om at have en gennemført visuel identitet. SEO-teksterne var godt at få genopfrisket, da vi har berørt emnet til et vidst omfang, men ikke gået i dybden med det. Forinden min første uge, var jeg blevet inviteret til et SEO-kursus hos Web2Media (Som Grejfreak.dk arbejder med) for også at få yderligere kenskab dertil. Alt i alt en lærerig og god første uge.