Mandag og tirsdag arbejdede jeg videre med leksikonnet, så
vi kunne få siden til at gå live og præsentere det for kunderne. Der har været
en del detektiv arbejde i forhold til at finde ud af hvordan de enkelte
produkter fungerer og hvordan teknologien er. Det har dog kun været en fordel,
da jeg ikke har det store indblik i selve teknologien på produkterne. Så min
viden omkring, hvordan man skal kommunikere ud omkring disse produkter er også
blevet betydeligt bedre.
Om onsdagen havde jeg et telefonmøde med Web2Media omkring
nogle kritiske punkter i forhold til SEO. Det er blandt andet om duplikater af
sider og manglede tags, mm.
Dette har vi modtaget 5-6 excel filer omkring, og dette gik
jeg efterfølgende i gang med at rette. Det er W2M’s eget program Trackmore, der
har fundet disse. Der var arbejde nok til resten af ugen og jeg har samtidig
holdt mig ajourført med Rasmus fra W2M, da vi også skulle lave 301 – redirects på
nogle sider, da benyttelse af Canonicals ikke er muligt.
Det har i denne uge været en fornøjelse at gå i dybden med
SEO, især med sparring med Web2Media, da vi begge er ”fagpersoner” i forhold
til SEO og benyttelsen heraf. Arbejdet foregår stadig meget selvstændigt, dog
spørger jeg som regel hvilke ting der har højest prioritet i forhold til de
andre opgaver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar